Altid glad må være hovedoverskriften på beskrivelsen af mopsen. Mopsen har været i mit liv siden jeg var barn og jeg har aldrig, så meget som én gang, oplevet en mops i dårligt humør. De knytter sig stærkt til mennesker omkring dem og kommer der en fremmed forbi, bliver han/hun også overøst med kærlighed fra mopsen. Den bliver hurtigt alle børns yngling da den ikke kan få nok af kys og kram og den er samtidig robust nok til lidt ”vilde” lege.

Hvis man anskaffer sig en mops, anskaffer man sig samtidig en fast skygge. Lige meget hvor tungt den sover så vil den rejse sig og følge dig i dine hæle, hvor du end går.

Mopsen elsker at gå tur. Den trækker sjældent i snoren, men går glad ved din side, mens den kigger kærligt og glad op på dig. Det er bare en fornøjelse at gå tur. En af vores mopsepiger har fået den skøre ide ligesom hunden Vaks fra Anders And. Hun MÅ bare prøve at fange et bilhjul, når en bil kører forbi. En ret farlig idé hun her har fået.

Mopsen går fint i spænd med andre dyr. Måske på grund af deres venlige sind. De elsker at ligge i sofaen/sengen så den kan være ved siden af dig hele tiden, får den ikke lov til det, bliver den faktisk ”ked” og her vil jeg faktisk påstå noget, som andre måske vil ryste på hovedet af, men mopsen kan faktisk græde. Hvis et familiemedlem har været længe væk, kan den sidde og kigge længselsfuldt ud af vinduet, mens den ”snøfter” og tårerne gør kinderne våde.

Man kan måske spørge sig selv om mopsen slet ikke har nogen negative sider og jo det har den. Den er nemlig noget så grusomt madglad. Den vil hoppe på tungen for en lille ”snack”. Når man selv sidder og spiser er man sikker på to store øjne der følger ens mindste bevægelser, for der kunne jo falde en krumme på gulvet. En anden ting er at nogle mops snorker, når de sover tungt.  Mopsen har tendens til at danne meget tandsten, så tandbørstning vil være en rigtig god idé hvis man ikke ønsker at være ved at besvime når den kysser en. Mopsen kan også producere en del tarmluft – som jo desværre skal ud. Analkirtlerne er desværre også noget som mopsen er berømt for pludselig at lække. Til sidst kan nævnes at de HADER at komme ud, hvis det er ”ruske”-/regnvejr eller hvis det er meget koldt.

Vi må heller ikke glemme at mopsen fælder en del. Mopsen fælder normalt ikke som mange andre racer – nemlig en gang forår og en gang efterår. Mopsen har en tendens til at små-fælde hele året. Så hvis hundehår kan blive et problem, så bør man vælge en anden race. Det skal lige nævnes at sorte mops ikke fælder som de fawn – fordi sorte mops ikke har underuld.

Mopsen kræver ikke den store motion – men den kræver så til gengæld sine menneskers opmærksomhed. Hvis man har et almindeligt fuldtidsjob, med transporttid til og fra arbejde, så er det ikke en mops man skal vælge. Det er svært at sætte tid på – hvor længe den bør være alene, men jeg vil nok mene at 6 timer er maximum. Det er ikke en hund som vil bide ting i stykker hvis den er meget overladt til sig selv, men den vil blive meget frustreret og blive enormt ulykkelig – noget en mops aldrig bør være.

Nogle steder på Internettet, ligger der en fejlagtig beskrivelse af mopsen. Her står at mopsen bliver tidligt renlig. Intet kan være mere forkert. Nogle mops er selvfølgelig tidligt renlig, men det er nok mere undtagelsen end reglen. Det er ikke ualmindeligt at mopsen er 4-5 måneder før den helt forstår at det forventes at den skal tisse uden for og ikke inde. De kan udvikle sig meget forskelligt. På et tidspunkt havde vi to mopshvalpe – begge små piger, fra samme kuld. Den ene pige var renlig allerede da hun var 8 uger – den anden var 5 måneder.